Det förste bjerg og de sidste dage

Schweiz
Har vaeret paa turisttur i Genéve. Set verdens laengste baenk af trae (!!!!!!!) og spist vidunderlig chokolade. Intet saerligt at melde, udover verdens laengste baenk af trae, som er 126 m lang og nyrenoveret. Iövrigt er kun saede og ryg af trae. Baenken har stenfödder/stötter.

I Nyon fortsatte den maritime studietur uventet. Lac Léman-museet (Genéve-söen kaldes ogsaa Léman) böd paa historier om alt fra biologi og geologi til fiskeri og industri i denne bjergsö.
Jeg har ogsa badet i den. Dejligt vand!
I den lille by Gland fik vi god schweizisk aftensmad: Saucisson Vaudois, altsaa den lokale pölse fra "kommunen" Vaud, med kartofler, porrer og sauce. En flakse rödvin tömte sig selv, og maaltidet indtoges under stor moro! Mad BLIVER bedre i godt selskab. Madselskaber skal dyrkes noget oftere.

Herefter gik turen til Nendaz. Denne by ligger ikke i dalen mellem bjergene, men 1300 m over havoverfladen, i Alperne. Herfra besteg jeg mit förste bjerg! 1100 meter i lodret retning og et par kilometer i vandret, op til Nendaz' tand, "La Dent de Nendaz", 2463 m over havoverfladen.

bjerget
Den taage, som omgiver én naar en sky passerer det bjerg man staar paa... Det er den samme taage som slörer drömme. Opstigning og nedstigning var som paa film: Slöv start, stille og roligt. Pauser, varme, det ene ben foran det andet op ad stierne og vejene. Det rigtige stop var liftstationen, hvorm an kan betale i dyre domme for at blive baaret op eller ned. Jeg gik derop, satte mig og drak en kop chwiezisk urte-the fra thermokanden. Nöd udsigten og tog et billede af den sidste spids, de sidste 200 m op, omtrent - Tanden.

Kor efter, at jeg igen er taget afsted, begynder det at regne lidt. Det er ikke vodlsom regn, men faar regnbukserne frem og jakken paa. Godt det samme, for stövregnen laegger sig overalt og inden laenge er mit töj svagt blank af vand. Stien gaar om paa bagsiden af höjderyggen, og dér blaeser det. I blaesten bliver man pludselig meget bevidst om afstanden ned. Forsigtige skridt, stötte med haanden hvor det er muligt. Lange pauser i lae indtil vejret slapper lidt af. Og sikke et syn, der möder éen:
Til tider daekker skyerne, og man staar paa en ö midt i den bleggraa suppe. Til tider blaeses skyerne vaek, og samtlige bjergtoppe omkring éen bliver tydelige. Jeg saetter mig og taenker. Döser hen til lyden af vind, ingenting og malkeköer med bjaelder om halsen.

Er et valg i livet svaert er det maaske fordi det er unödvendigt eller fordi problemet angribes forkert. Det handler om at göre, hvad der SKAL göres. Hvad livsmaal angaar handler det f.eks. ikke om at göre, hvad man har lyst til: Det handler om at göre det, man ikke kan lade vaere med. hvad det saa er...

Nedturen er lettere for hjertet, men haardere for benene. Opad traekker man sig, stiger op ved muskelkraft. nedad falder man skridt for skridt, stöder imod med knaeled og spaendte laarmuskler, som simpelthen bankes ömme. nedadstigningen var ogsaa farlig, for efter bjerget var besejret saenkede roen sig, og alverden forsvandt i et graat droemmesloer. Men et forkert skridt er stadigvaek potentielt et hundrede meter langt skridt ned ad klippesiden, og jeg bliver nödt til at minde mig selv om det hele tiden.

Det var en god tur.

Videre fart
Paa vej tilbage fra Nendaz standsede vi i den lille by vevey. Baadfestival med latinersejl, raclettes (en dejlig tallerken med smeltet ost, kartofler og syltede agurker) og en lang samtale i solskinnet.

Med toget naaede jeg til Basel, og fra Basel tog jeg et tysklandstog mod Kiel uden at vide, hvor jeg ville staa af. En kontrollör foreslog Koblez da jeg spurgte; en smuk gammel by i Rhinlandet. Det föltes godt, og jeg hoppede af dér.
Ganske rigtigt er det en nydelig by. Har hört kirkeorglets enorme kraft i en halvtimes gratis koncert, Bach's 3. sonate og ogsaa en af Bartholdy. Har cyklet en tur langs Rhinen og vaeret paa Rhinmuseum; Rhinbaade fra 1400 til 1960, rekonstruktioner og aegte bevarede objekter i forskellige störrelser. Kedeligt for de fleste, men der var studenterrabat og nu har jeg faaet en stor lyst til at sejle paa floder - mon ikke der bliver tid til dét en dag?

Nu er der lidt tyskland tilbage inden hjemkomsten om et par dage. I morgen vil jeg til Trier, tysklands aeldste by; en gammel romerstad, mere end 2000 aar som boplads. herefter er det Berlin for at besöge Tanja fra folkeskolen. Har ikke st hene siden hun flyttede til Tyskland lige efter 6. eller 7. klasse. Det skal nok blive hyggeligt.
I aften er der The Cure + Depeche Mode paa en bar her i byen, krydret med allehaande indie- pg punkbands fra samme tidsperiode. Det bliver godt.