Magayang pasko til jer alle sammen. Det er filippinsk og betyder glædelig jul.

Min juledag blev noget så fin. Vågner klokken omkring kvart i seks ved, at skibets generalalarm hyler afsted. Hurtigt i tøjet, frem med stavlygten og søvndrukken ned ad trapperne til møde på dækskontoret. Skibet har fået BLACK-OUT. Det er ikke en øvelse, men det er heller ikke en katastrofe. Strømgeneratoren kunne ikke følge med, og nødgeneratoren kunne ikke starte. Så forsvinder lyset altså, og de mindst nødvendige computere slukker.
Problemet blev rimeligt hurtigt fundet og maskineriet kom også op at køre igen. Men Clementine var død et øjeblik.
Senere på dagen går jeg fra for til agter langs skibssiden. I det samme render vi ind i et mindre, tropisk regnskyl, og Mikkel bliver gennemblødt på den hurtige side af et minut.
Ugentligt check i maskinen. Mikkel står og analyserer olieprøver, og præsterer at spilde "reagent A" udover sin ene hånd. Senere vælter han også glasset med "reagent B" ud på bordet. Godt, det ikke var omvendt, for B reagerer på vand (det kan blive grimt, når nu mennesker først og fremmest består af det stads).

Men så blev det også jul. Vi erklærede det halv arbejdsdag og skiftede til lidt pænere tøj. Til aftensmad starter så en syndflod af julemad efterfulgt af pakkeleg og en lang aften med spas. Vandpiben kom frem i officerssalonen, hjemmebagte julekager som skipper, et par officerer og et par kadetter stod for...
Femogtyvende december. Lille arbejdsdag, og syndfloden fortsætter med julefrokost som er i gang netop nu. Åben gå-til-og-fra buffet fra 12:30 til 18.
Der er 19 dage til hjemrejsen. Det er begyndt at lugte af afslutning. To skemauger på broen. I morgen lander vi i Singapore som første havn siden Rotterdam.

Tak for julehilsnerne med nyt hjemmefra!
Grisetæer, klejner og risalamande -
Mikkel, den salte søhund