ej alle! Nu er vi i Aden-bugten igen. Suez er passeret, og denne gang legede jeg turist og købte nogle dumme souvenirs af de sælgere, som kommer ombord sammen med den lovpligtige ekstrabesætning (en ekstra elektriker, en lods, et par andre). Havet er  28-30 grader celcius. På søndag skulle vi gerne være ude af piratområdet igen, så dér pumper vi Indisk Ocean op i svømmepølen for at afholde søndagen dér. Indtil da bliver vi inden døre for ikke at få raketter i ansigtet eller noget.
Jeg fandt nogle Rip Kirby-tegneserier i skibets bibliotek. De kan anbefales til detektivelskeren! Modesty Blaise er også OK, men ikke min favorit
Det er snart jul! Skipper har planlagt en stor julemiddag, som kokken går og øver sig på. Og vi fire danske kadetter har netop set afsnit 18 af Jul På Vesterbro: "Højtbelagte Håndmadder." Jeg ønsker mig bakkenbarder som dem Stuart Stardust har!
Den fireogtyvende er der stor middag med hele besætningen ved samme langbord, komplet med ris a la mande, and, flæskesteg og pakkeleg. Og den femogtyvende er der havneanløb i Singapore.
Man begynder at blive lidt grødhovedet. Det er meget det samme i sådan en flydedåse. Så i aften og i morgen tager jeg nok en fridag fa de andre og ligger brak i min kahyt.

Firmaets nul-alkohol-politik er måske ikke en dårlig idé. I dag i en pause hørte jeg på historier om nogle af de skibe, de andre startede på. Puhha for nogle tider, med overstyrmænd som bliver BÅRET op til deres kamre for at sove de halvanden time inden, de har vagt. To officerer som hver weekend ligger og brydes med hinanden på salonens gulv, så maskinchefen halter tre dage efter...
Man savner måske et glas vin til maden, men alt i alt er det nok ikke en dårlig idé...

Vi er efterhånden godt inde i rutinen, så jeg tror, den sidste måned kommer til at gå markant hurtigere end de to første. Jeg har kun tre uger tilbage på mit skema. Én i maskinrummet, én med førstestyrmanden, Sujit Aravind, og én med andenstyrmanden, Navajit Nair.
Glæder mig til at se og høre hvordan i har det, og til de ting der er tilbage at opleve inden hjemrejsen.

Masser af lyserød -
Mikkel, den næstmest snavsede person på skibet

Pub, Shop & Dub
Resumé: Efter en lang og forskelligartet nat er vor gæve eventyrer strandet som hjemløs i Londons gader. Han har sat sig ned for at få lukket et øje trods novemberkulden.

"Hey, are you all right?"
"Yeeh, 'm okay."
Åbner øjnene efter at have svaret på spørgsmålet.  Således opdaget i min midlertidige hjemløshed synes jeg ikke, jeg kan tillade mig bare at blive siddende. Der er jo ikke noget galt. Får langsomt stablet mig på benene. Hun undskylder for at forstyrre mig, havde regnet med, jeg bare blev siddende. De to mennesker virker gadevante som kun hjemløse, vagabonder og narkomaner gør det. Der er noget med den naturlighed den næsten tandløse kvinde og hendes lurvede kompagnon stiller mig venlige spørgsmål og forklarer, at jeg hellere må komme med til deres "squat" - uanvendte bygning, som de har taget bo i. Det er i orden med mig. Vi går direkte derhen, hun skal bare lige have fat i noget heroin først. Jeg vil gerne med, når bare jeg ikke behøver tage del i noget af dén slags stads. Nejnej, det er fint.
Afsted nogle få gader ned. En telefonsamtale. Ind ad en gadedør og vupti. En ruin, simpelthen. Cementgulvet blottet, huller i loftet med ledninger som indvolde ud af. Små stykker væg og ting og sager ligger hér og dér. Jeg får mit eget hjørne med nogle måtter jeg kan stable, som jeg vil have det. Her er varmere end udenfor, så jeg er godt tilfreds for nu. Jeg lægger mig ned og sover med hovedet på kvindens taske for at passe på den imens hun går ud for at hente sit stads.

I nattens løb - jeg ved ikke, hvor kort eller lang tid, der er tale om - hører jeg dem gå til og fra. Det bliver koldere og koldere efter jeg er holdt op med at bevæge mig. Ligger sammenkrøllet og forsøger at sove. Kulden og nattens megen gåen omkring får til sidst mit ene ben til at krampe da jeg forsøger at flytte på det.
Da det begynder at lysne gennem vinduerne ud til gaden synes jeg, jeg kan være bekendt at stå op igen. Så har jeg da gjort et forsøg på at sove, selvom det blev i kortere perioder.
Undersøger bygningen lidt. Godt og grundigt ruin. Pludselig kommer jeg i tanker om, at der måske kommer nogen og fortsætter nedrivningen omkring arbejdsdagens begyndelse. Forlader stedet. Gid jeg vidste hvad klokken er, men en af de ting jeg er kommet til byen efter er et nyt batteri til mit armbåndsur.

Afsted ned ad gaden. En eller anden retning. Nu vil jeg se noget officielt og meget engelsk London. Finder nogle skilte der peger, og går i retning af Themsen. Forbi nogle flotte bygninger, og over Tower Bridge. Dén er fin. Ned på sydsiden, spørge om klokken. Tyve over otte. Allerede? Men det er jo også vinter, og lyset kommer sent.
Ned, op, hen, rundt. Boligkvarter med græsplæne, business-monster-bygninger... En stor togstation, en tunnel... Og så er jeg ved London Bridge. Køber en vegetar-burger og en friskpresset gulerodsjuice. Den er frisk, frøkenen laver juice af rå gulerødder for øjnene af mig.
Jeg går op på London bridge, og står dér og spiser min morgenmad imens jeg kigger østover, mod Tower Bridge og de orange rester af solopgangen.
Nu gælder det forretningerne. Jeg krydser op gennem centrallondon. Finder en elektronikbiks hvor jeg kan købe både en ting til skibets juleaftens-pakkeleg og et nyt batteri til mit ur (et år mere, vupti).
Lyset og menneskerne slår kuskeslag og vandrer af sted gennem timerne, og jeg går imellem dem. Ind i et fødevaremarked for at købe britisk guf, slik og smoothies. Ud mod West End igen, hvor jeg jo har en anvisning til adskillige pladeforretninger.