Halløj

Vi passerer netop
 nu gennem
Suez-kanalen,
mellem Egypten og...
 Saudiarabien må
 det være på den
anden side.
Vi blev ringet
op i nat for at
være med til at
lægge anker.
Aner ikke hvor
stort det er,
men det er
imponerende klokken
halv et om natten,
når den
tykke ankerkæde
ramler ned gennem
røret og ud i vandet.
Gammelt, tørt mudder
hamres af så der
står en støvsky
omkring ankerspillet,
og det lyder
som tordenvejr.
Derefter gjorde vi
lodsens gangvej
klar til når han
skulle om bord fire
 timer senere.

Denne natoplevelse
 til trods kunne
jeg ikke finde på
 at sove gennem
morgenmaden. Og Marcus
og jeg gik op på
 Monkey Island
(øverst oven på
beboelses-strukturen,
 i fri luft
foran skorstenen).
Flot udsigt. Jeg kunne
se syv skibe i konvojen
foruden os, fire forude
og tre bagude. Det ene er
rederiets "flagskib,"
Edith Maersk - søster
til Emma. 398 meter lange,
endnu de største
byggede containerskibe.
Således en udmærket
start på søndagen.
I løbet af i dag når
vi igennem kanalen
og ind i Middelhavet.
Forbi Odysseus' Grækenland,
til Le Havre i Frankring.
Felixstowe i England.
Bremerhaven,
Rotterdam, Göteborg - og
Århus første december.
Stik mig pasnummer og
fulde navn hvis du vil
komme på besøg den aften!
 Der bliver rimeligt
 fri adgang rundt
omkring på båden. Det var
 bare en lille reminder.

Som rejseplanen ser
 ud nu skal vi denne
 tur op og ned gennem
Europa. Ud gennem
Suez igen, til Singapore,
 hele vejen op at
besøge fire japanske havne,
ned langs med Kina igen...
Og så er det blevet den
fjortende januar, og dér
står vi så af i Malaysia.
Forhåbentlig bliver der tid
til en lille bid af den
velsmagende, lækre, sunde,
krydrede (og imponerende billige)
 malaysiske mad inden lufthavnen.

Iøvrigt er vi så
småt ved at stable
en Counterstrike-turnering
på benene (ikke-computernørder,
abandon all hope).
 Vi bliver mindst fire hold -
Sverige, Danmark,
de filippinske reparatører
og de filippinske køkkenfolk.
Den rumænske 3. maskinmester
 skal også være med. Det bliver sjovt,
selvom holdene er små,
to mand på hver (vi har
nemlig kun fire PCere med cs).

Den første spæde
hjemve er begyndt at
melde sig efter en
tredjedel af turen
er gjort. Det bliver
godt at gense jer alle.
Heldigvis er der både
de blå bølger til
at trøste, og nogle dage
med nordeuropæisk
vintervejr som det
hører sig til.
I næste uge skal
jeg se hvad trikkeren
bruger sine
arbejdsdage på.
Der er næsten for mange
 nye ting herude.*

Spred noget fred
Mikkel

* Trikkeren = elektrikeren.
Kadetterne er knyttet til
en ny person hver uge, og i
den kommende skal jeg være
elektriker-kadet 4 timer
om dagen og på broen
4 timer om aftenen.

Hola!

Bare rolig. Vi er
 ikke blevet
 kapret, og bliver
 det nok ikke.
Men i morges var
 jeg med "dagmanden"
 Edward ude at
piratsikre skibet -
vi har sat et
piratskræmsel op,
kontrolleret hængelåse
 og sat brandhaner
 klar til at skylle
 vand udover skibssiden.
 (For.. Pirater kan jo
 ikke lide vand...?)
Efter klokken 12 i
 dag - om små to timer
 - må vi ikke gå
udenfor, heller.
Vi er i Aden-bugten,
 og i to dage holder
 vi os indendøre og
jawer for fulde hørm
med lukkede døre til
vi når det Røde Hav.
Men der sker nok ikke
noget. Skibet er
 kæmpestort, med højt
 til kanten og sejler
 ret stærkt.
Trist med de andre.

I forgårs var jeg med
 overstyrmanden nede
at inspicere en ballasttank.
 Det er jo havvand,
som fyldes i dem,
og vi skulle se efter
 rustpletter i den
 tomme tank. én lille
 tank - 1800 m3.
Vi fandt en plet
 som skulle repareres.
 Så i går var vi nede,
 med ferskvand til
 at skylle, lygter
og trykluftværktøj
for at banke rust og
male over igen.
Det er eddermame varmt,
 og der er godt
 mudret til derinde,
så har nogle smukke
billeder af gråbrune
kedeldragter.

Tilbage til undervisningen,
 vi sidder og
snakker om "farligt gods."
Hvor mange ton fyrværkeri
var der i fabrikken i Seest?
Vi har et par containere
 med 2-500 ton i al
t liggende ude på agterdækket.

kærlighed over det hele -
Mikkel

Hej alle!

Hidtil har jeg erklæret
 maden for acceptabel
 skønt ikke pragtfuld.
 Jeg vil nu modificere
min udtalelse. Der er
nemlig sket noget ubehageligt:
Høkeren har serveret spaghetti.
 Og spaghetti er tilfældigvis
en ret, jeg har fået lige
siden jeg var gammel
nok til fast føde.
Min far lavede det, og han var
 god til det. Det var
den første ret min far
lærte at lave, så der
ligger nogle års erfaring
 og rutine bag den
smagsoplevelse,
jeg forbinder med
ordet "spaghetti."
Iøvrigt var det i
selveste Pastaens
Land Italien, han
lærte at lave det.
Så når vi får serveret
 nogle bløde orme med
 en vandet, løgløs sovs,
må jeg altså modificere
min udtalelse.
Der manglede løg, der
manglede hvidløg, der
manglede tomat, og der
manglede krydderier.
Iøvrigt var osten en
sørgelig dåse-tingest,
men hvad kan man forvente
på jobbet. Den skulle jo
helst rives frisk udover
den færdigtanrettede tallerken.
Så maden er nu officielt
ikke særligt god (men
åbenbart endnu værd at skrive
 hjem om, skønt det er
en tvivlsom ære).
Man får lyst til at blive
skibskok. På den anden side
ville filippinerne så sikkert
 have det på samme måde
med DERES mad, hvis jeg var kokken...

Der er begyndt at blive
 varmt i maskinrummet.
Luftfugtigheden er steget
 så det kan mærkes, og
temperaturen i luften var
i dag omkring de 33 grader.
Fra skolen er vi blevet sat
55-60 i vente, og ifølge den
garvede besætning bliver dette
når vi skal gennem Suez og det
Røde Hav. Heldigvis har jeg -
badabam - brovagt dér! Men det
bliver min tur til at svede når
vi skal den anden vej, ud til
fjernøsten igen.
Og så var der amok i maskinen
i dag. Det integrerede
computersystem begyndte pludselig
at give alarmer på stribe, ding
ding ding ding ding ding ding ding...
 Og første- og andenmesteren var
ved at gå op i et par spidser og
anede ikke, hvad der var problemet.
Måske var noget blevet overophedetet
sted, for et kvarters tid før, det
stoppede, havde Thomas, en af mine
medkadetter, startet nogle blæsere et sted.
Så nu bliver der vist fortalt
 vittigheder om andenmesteren
oppe på broen. De fik nemlig også
alle alarmerne déroppe, og det er hans vagt.

Spred noget fred -
Mikkel

P.S.: Jeg havde tre bøger
med da jeg udmønstrede. Nu har jeg
 læst dem alle, og skal til at
tage hul på skibsbiblioteket.
Første bog dérfra er "Den Gamle Mand & Havet"
af Ernest Hemingway.

Har næsten ingen billeder
taget i Hong Kong;
stemningen lod sig
ikke fotografere.
Men folkene bag filmen
Blade Runner har
uden tvivl været hér
for at hente inspiration.
Monstrøse lysskiltklipper
tårner op over de
smalle, menneskefyldte
gader med butikker
hele vejen hen, overalt
sælges der ting fra
forretninger i åbne
garageporte ud til gaden.
Rene, strømlinede
elektronikforretninger,
turisttingeltangel og
blæksprutte-fastfood side om side.
Og baggyderne er
ren cyberpunk.
Ganske smalle gågader.
Med de samme markiser,
men beskidte; den samme
asfalt, men beskidt og med
gamle aviser og uklare
småklatter.
Få mennesker. Et par boder holder
åbent endnu hér, fra et
skur sælges der vakuumpakkede frugter,
og de gamle skilte med
sirlige kinesiske skrifttegn
lyser ikke hér.
Det er en god by at være
turist i. Der er tydeligvis
meget at se. De par timer
en sømand kan nå
føles som alt for lidt,
og ville sikkert gøre
det uanset hvad man
nåede at opleve, for
Hong Kong er stor.
Den er nem at komme
rundt i med et
veletableret metro-system
som næsten
ingen penge koster.
Lige fra havnen og
til gågade-centrum,
6 Hong Kong Dollars,
som vel cirka svarer til 4,5 kr.
Til gengæld koster
alt hvad der ikke er
dagligdags som dét,
kun lidt mindre end
det samme som i Danmark.
Men hvad søren. Penge er der nok af.

Efter små to uger på havet
tør jeg sige så meget:
Jeg har stort mod på
mere tid til søs, og mere
tid i hver havn.
Industriel containerfart er
ikke en måde at se
verden på, det er en måde
at se containere på
og så komme ind i
nogle af verdens storbyer
et par timer ad gangen undervejs.
Og - andre er måske ikke enige
med mig, også
selvom de er
søfolk - det er fantastisk
bare at stå ved siden, eller
ude forrest, og se vandet glide forbi.
Endeløs, bølgende vidder.
Endeløs, lyseblå himmel.
Og om natten bliver begge
dele til det samme sorte hav,
man glider igennem; ovenfor uendeligt,
og nedenunder samme
mørke som uendelighedens.

Men det var et sidespor.
Situationen fortsat
desperat m.h.t.
uddannelse, aner ikke
mine levende råd
angående at blive på skole
eller springe fra. Der er
vældigt gode argumente
for begge dele.

Er begyndt at glæde
mig til at komme hjem
og se jer alle sammen.
Ude godt, forbandet godt,
men hjemme bedst.
Det gælder iøvrigt også vejret.
Nu har det været
skyfrit T-shirt-vejr i to uger.
Men snart går turen
mod Europa, og så
bliver dét i hvert fald bedre for en tid. :)

Linde strømme af
kærligt boblende
mangojuice og gæret honning -
Mikkel Med Vand I Hjertet