Kvæk kvæk kvæk!

Pub, Shop & Dub
resumé: Vor gæve
 eventyrer har
slået følge med
en håndfuld andre
udlændinge i byens
natteliv. Grundigt
besofne har de 5
netop forladt torsdagsnattens
sidste diskotek...

Godt det samme.
Nu kan man høre
hvad hinanden siger.
En vigtig del af
alle byture: fra
sted til sted.
Under vores gåtur
får jeg set og
hørt nærmere på dem:
Den høje, tynde
dreng er ham,
som bor i London.
Han studerer i
byen et stykke tid.
Det samme gjorde
de to amerikanske
og den italienske
pige sidste eller
forrige år. Nu
besøger de deres ven.
Den ene amerikanske pige
er afro. Og skæv
og fuld og oppe
omkring 140 km/t.
Hun har det bare
for fedt.
Den italienske pige er en
sjov lille prop,
og ikke med sort
hår som den gennemsnitlige
italiener. Hun
virker en smule
utilpas, eller voldsomt
genert. I hvert
fald taler hun ikke.
Hendes størrelse alene
gør sikkert at hun
aldrig kunne finde
på at blive lagt
mærke til.
Den sidste er af
gennemsnitlig højde,
gjort lidt højere af
hælene som hun
snarere spankulerer
end går på.
Den grå frakke
klæder hende, men
ingen af fordelene
er værd at nævne
sammenlginet med noget,
jeg først bagefter rigtigt
har kunnet tænke over:
De mest skinnende
øjne. Inde i midten,
dybt inde i det
sorte skinner glade,
friske stjerner.
Ligeså diskret gemt
væk bag smøgerne
og den grå frakke
og det leverpostejsfarvede
hår sidder de og
indtager verden,
betragter den med
tilbagelænet charme.
Og noget i den
retning kunne jeg
godt have tænkt mig
at fortælle hende.
Bare for at stå og
studere det diskrete
smil et øjeblik længere.
Men man skal vogte
sig for amerikaneres
imødekommenhed.
Den allerførste af
slagsen rækker normalt
kun, til der
kræves en indsats.
Jeg skulle have
sagt det til hende
lige nu og
dér. De tager hjem
med taxa, og da de andre
 allerede har
sat sig ind går
lejlighedens ejer helt
hen til mig.
Han fortæller, at
jeg ikke kommer
med dem hjem,
for der er ikke
plads. De bor
allerede seks personer
i en trepersoners lejlighed,
og mere kan der
ikke blive tale om.
Jeg er overrasket
efter alle de smil
og al den snak.
Men farvel da
så. En knivspids
lamslået tøfler jeg
af sted gennem
natten, og taxaen
kører den anden vej
med de trætte
amerikanere og
italienere i.

Tilbage til nattevandringen.
Forskellen mellem
vagabonderen i København o
g London er,
at alt ser
mere eller mindre
nyt ud hér.
I Danmarks hovedstad
kommer jeg altid
til noget, jeg kender,
inden længe.

Denne gang natten
får min opmærksomhed er
den blevet mørkere,
koldere og endnu mere
stille. Nogle af
lygtemændene er
også gået i seng.
Jeg ved ikke, hvor
min seng er. Går
omkring og venter
på, det næste sker.
Står og venter på,
det næste sker.
Eventyrets mirakel
udebliver.

Jeg sætter mig
ned på en trappesten,
lidt
i læ for gadevind,
lukker øjnene og
blunder.
Kun få lyde trænger ind,
en skraldebil,
et pigegrin.
Kun kulden bliver
ved med at ske.