Hej alle!
 Nu er vi i
 Bremerhaven.
 Har været inde
 at kigge på julemarked,
 og gøre 5 ting jeg kan
 lide, som ikke
lader sig gøre
på skibet: Høre
livemusik, spille
 bas, købe en
ny CD, spise acceptabel
 ost og gå en lang tur.
 Uddybet i rækkefølge:
 Der er tale om en
klaverkøbende pige
 i en musikforretning,
 en Johnson-elbas i
 samme, en CD med
tysk hiphop (Deichkind),
 en klump specialost
fra Aldi, og turen
tilbage til container-terminalen.
Vi har også været
et lille stop i Århus
, det er sjovt at se
folk gå rundt og ikke
tænke over, at man
 er der. Selv ved
man, at man kun er i
 landet et par timer,
 og så er det tilbage
 til stålet og vandet
og fjernøsten i sidste
 ende.
Og vi har været i
 Göteborg. Dér blev
 Lars og jeg tilbage da
 de andre tog hjem,
 der var nemlig mere
 end 24 timer til
 turen gik videre.
 Det blev til en tosset
 tur, men den historie
må nok vente. Èn fuilleton
er nok. Lad os bare sig
e at det involverer
 et storcenter, en quiz
på svensk, to svenske
 piger, pandekager,
et tog, en god café,
 Landet For Længe Siden,
 alkohol, heavy metal,
 ridning og lukkede
forlystelsesparker.

De fleste af os har
 svært ved at sove
når skibet ikke vibrerer
eller gynger.
 Alle danske kadetter
har i hvert fald
prøvet enten ikke
at kunne falde i
søvn før skibet
begyndte at bevæge
sig, eller vågne
når det stoppede.
Det bliver heldigvis
lettere når vi
kommer ud af Europa,
og der bliver
længere mellem havnene.
Det er der ikke
lang tid til.
Det har føltes
lidt som en ferie
- vi får jo lov
til at gå i
land når vi
spørger, og der har
været mange anløb
her i Europa, og
med forholdsvis lange
ophold. I morgen er
det Rotterdam, hvor
flere af os
har hævet en
del penge til.
Ikke nok med at vi
skal være der fra
15 lørdag til 11
søndag, det er
samtidigt LØRDAG AFTEN,
og sidste havneanløb
inden rejsen til
fjernøsten. I
morgen Rotterdam,
næste stop Singapore
25. december. Vi
bruger Jul På
Vesterbro som
nedtælling, ét
afsnit om dagen
som det hør sig og bør.

Hvis bare jeg kunne
bringe alle de
smukke ord jeg
læser og hører
i bøger og musik.
Har snart læst
"Døde Sjæle" af Nikolai
Gogol færdig. Hvad
skal jeg læse bagefter?

- Fred, Mikkel

Kort resumé af "Pub, Shop & Dub":
Vor hovedperson er taget til London uden nogen måde at kontakte moderskibet på. Han har talt med en syd-Londoner ved navn Adam, og ved derfor at han skal til West End
for at finde det, han leder efter: Pubs med drikke og mennesker, forretninger med tøj, CDer og hvad man ellers shopper efter, og musikgenren dubstep, både live og på skive...


... Tube til West End. Italiensk restaurant, op i SoHo, ned igen, lidt rundt ofr at prøve at finde nogle af alle de steder Adam havde givet mig tips om. Fandt ikke et eneste. Restauranten må være lukket og pubsne holdt sig i de gyder jeg ikke kom forbi.
Nå, men jeg standsede foran et lille sted med navnet The Blue Posts. Det er vel ikke værre end de andre steder.

Pavel, finsk bartender på The Blue Post. Rejser ud i verden med freak show. Derfor arbejder han i London - flybilletter de fleste steder hen er billigere derfra. Han arbejdede som freak-show-mand, ildsluger, i ti år. Så fik han job som bartender, har arbejdet på The Blue Posts i 6 måneder og elsker det.

Stretching the last mouthful of Strongbow; two pints and the Blue Posts has grown on me. A Finnish, a Chinese and an English bartender, tattooed, funny hair, most relaxed place I've seen for ages. Go there and catch your breath. Fortunately for me, I'm kind of full. Gotta find the lavatory. But when I leave, I'm going to Camden. Punks and fun, here I come!
Det var den finske bartender, som sendte mig til Camden. En overtatoveret, piercet, eks-ildsluger fra Finland. Vi snakkede, og han mente at jeg skulle tage til Camden hvis jeg ville hitte nogle punks og noget saftig undergrund.
Så jeg tog til Camden efter et par pints of Strongbow. Det må have været det forkerte Camden, for der var ikke ligefrem læder og pigge og hanekamme over det hele. Derimod fandt jeg Verdens Ende. Dér gik jeg hen. Købte mig en Magner's cider. Kiggede lidt på den søde barpige og indledte en samtale med mine naboer; to veninder som ikke havde set hinanden i et stykke tid. Dette er en effektiv isbryder, en åbningsreplik som nemt gør samtalen interessant (i første omgang):
"Well, I'm a sailor. We're in Felixstowe at the moment, and since I've never been to England, I figured that I'd take the chance and go for a quick 24 hour run to London!"
Her fulgte så en hyggelig stund med de tre fremmede mennesker; en sølvsmed og et kærestepar. Men de skulle hjem, og den søde bartender så ud til at have for travlt til at føre samtale med en snøvlende dansker. Hvem der bare var rap i replikken! Men, ud for at lede i Camden.
Én punker fandt jeg faktisk. Han var også, som de er flest: fuld og fjollet. Ikke til at få fornuft ud af: Han gik med en Bjørnebane-agtig maske. Det gjorde han fordi han bekæmpede kriminalitet og ondskab. Det skete ved at han, hver gang han så noget, gik hen til dem og sagde: "Det må du ikke! Stop!"
Ungdommens foretagsomhed. Hep hep.