Schweiz
Har vaeret paa turisttur i Genéve. Set verdens laengste baenk af trae (!!!!!!!) og spist vidunderlig chokolade. Intet saerligt at melde, udover verdens laengste baenk af trae, som er 126 m lang og nyrenoveret. Iövrigt er kun saede og ryg af trae. Baenken har stenfödder/stötter.
I Nyon fortsatte den maritime studietur uventet. Lac Léman-museet (Genéve-söen kaldes ogsaa Léman) böd paa historier om alt fra biologi og geologi til fiskeri og industri i denne bjergsö.
Jeg har ogsa badet i den. Dejligt vand!
I den lille by Gland fik vi god schweizisk aftensmad: Saucisson Vaudois, altsaa den lokale pölse fra "kommunen" Vaud, med kartofler, porrer og sauce. En flakse rödvin tömte sig selv, og maaltidet indtoges under stor moro! Mad BLIVER bedre i godt selskab. Madselskaber skal dyrkes noget oftere.
Herefter gik turen til Nendaz. Denne by ligger ikke i dalen mellem bjergene, men 1300 m over havoverfladen, i Alperne. Herfra besteg jeg mit förste bjerg! 1100 meter i lodret retning og et par kilometer i vandret, op til Nendaz' tand, "La Dent de Nendaz", 2463 m over havoverfladen.
bjerget
Den taage, som omgiver én naar en sky passerer det bjerg man staar paa... Det er den samme taage som slörer drömme. Opstigning og nedstigning var som paa film: Slöv start, stille og roligt. Pauser, varme, det ene ben foran det andet op ad stierne og vejene. Det rigtige stop var liftstationen, hvorm an kan betale i dyre domme for at blive baaret op eller ned. Jeg gik derop, satte mig og drak en kop chwiezisk urte-the fra thermokanden. Nöd udsigten og tog et billede af den sidste spids, de sidste 200 m op, omtrent - Tanden.
Kor efter, at jeg igen er taget afsted, begynder det at regne lidt. Det er ikke vodlsom regn, men faar regnbukserne frem og jakken paa. Godt det samme, for stövregnen laegger sig overalt og inden laenge er mit töj svagt blank af vand. Stien gaar om paa bagsiden af höjderyggen, og dér blaeser det. I blaesten bliver man pludselig meget bevidst om afstanden ned. Forsigtige skridt, stötte med haanden hvor det er muligt. Lange pauser i lae indtil vejret slapper lidt af. Og sikke et syn, der möder éen:
Til tider daekker skyerne, og man staar paa en ö midt i den bleggraa suppe. Til tider blaeses skyerne vaek, og samtlige bjergtoppe omkring éen bliver tydelige. Jeg saetter mig og taenker. Döser hen til lyden af vind, ingenting og malkeköer med bjaelder om halsen.
Er et valg i livet svaert er det maaske fordi det er unödvendigt eller fordi problemet angribes forkert. Det handler om at göre, hvad der SKAL göres. Hvad livsmaal angaar handler det f.eks. ikke om at göre, hvad man har lyst til: Det handler om at göre det, man ikke kan lade vaere med. hvad det saa er...
Nedturen er lettere for hjertet, men haardere for benene. Opad traekker man sig, stiger op ved muskelkraft. nedad falder man skridt for skridt, stöder imod med knaeled og spaendte laarmuskler, som simpelthen bankes ömme. nedadstigningen var ogsaa farlig, for efter bjerget var besejret saenkede roen sig, og alverden forsvandt i et graat droemmesloer. Men et forkert skridt er stadigvaek potentielt et hundrede meter langt skridt ned ad klippesiden, og jeg bliver nödt til at minde mig selv om det hele tiden.
Det var en god tur.
Videre fart
Paa vej tilbage fra Nendaz standsede vi i den lille by vevey. Baadfestival med latinersejl, raclettes (en dejlig tallerken med smeltet ost, kartofler og syltede agurker) og en lang samtale i solskinnet.
Med toget naaede jeg til Basel, og fra Basel tog jeg et tysklandstog mod Kiel uden at vide, hvor jeg ville staa af. En kontrollör foreslog Koblez da jeg spurgte; en smuk gammel by i Rhinlandet. Det föltes godt, og jeg hoppede af dér.
Ganske rigtigt er det en nydelig by. Har hört kirkeorglets enorme kraft i en halvtimes gratis koncert, Bach's 3. sonate og ogsaa en af Bartholdy. Har cyklet en tur langs Rhinen og vaeret paa Rhinmuseum; Rhinbaade fra 1400 til 1960, rekonstruktioner og aegte bevarede objekter i forskellige störrelser. Kedeligt for de fleste, men der var studenterrabat og nu har jeg faaet en stor lyst til at sejle paa floder - mon ikke der bliver tid til dét en dag?
Nu er der lidt tyskland tilbage inden hjemkomsten om et par dage. I morgen vil jeg til Trier, tysklands aeldste by; en gammel romerstad, mere end 2000 aar som boplads. herefter er det Berlin for at besöge Tanja fra folkeskolen. Har ikke st hene siden hun flyttede til Tyskland lige efter 6. eller 7. klasse. Det skal nok blive hyggeligt.
I aften er der The Cure + Depeche Mode paa en bar her i byen, krydret med allehaande indie- pg punkbands fra samme tidsperiode. Det bliver godt.
lørdag den 31. juli 2010
Frankrig
Lyon
Blev vel modtaget. En velkomstkomité bestaaende af tre franske piger i en bil. At höre dem tale sammen er praecis som at höre lydsporet til en fransk tegnefilm: helt overgearede, men flinke nok.
Ankomst i boligen omkring halv ti. Moderen er vaagen endnu, da det er kommet hende for ören at jeg ikke har spist aftensmad. Gaesten bespises paa fransk manér med en fuld menu bestaaende af salat, lille ostebord, herefter en hovedret - hjemmelavet Ratatouille, som fjernede savnet efter den italienske is og vendte min gane mod Frankrig! - abrikoser og hjemmelavet abrikos-is med slag i.
Velkommen til Frankrig, det tör siges.
Lyon i sig selv er ikke min favoritby, selvom der er mange dejlige ting. Fra udsigtspunktet Fourviere kan jeg staa i timevis og kigge, tror jeg. Hele Lyon ligger udredt, og ude til venstre i billdet sidder Alperne paent og lyver om deres störrelse.
Til morgen spiser franskmaendene forfaerdeligt södt. Brioche, en slags södt kagefranskbröd, frugtsaft og lidt yoghurt. Det skal blive godt med et laes havre med maelk paa.
Til frokost og aftensmad har de derimod fat i den lange ende. I Lyon smagte jeg snegle - Escargots - som i sig selv ikke er noget med bliver fantastiske med en god sauce. Terrine du canard. Alt, de laver med and er fantastisk. Og deres oste.
Og kir kan man baade faa med solbaer og med abrikos! Uhört, jeg holdt mig til solbaeraperitif.
Et godt madland. Et daarligt badeland. Paa stranden er der ingen herer, naturligvis, men i alle private svömmehaller i frankerriget er det forbudt at have löse badeshorts paa. Det er sgu det ene land i verden der er bösset nok til at tvinge maendene til at gaa i stramme badebukser. Det er angiveligt af hygiejniske aarsager, men jeg tror man kommer laengere med at laere folk at vaske sig ordentligt.
Iövrigt har jeg nu set offentligt tilgaengelige zoologiske haver i flere lande. Er der noget saadant i Danmark? Det ville vaere en god idé tror jeg.
Köbte en gave til vaertinden, men blev overrasket da jeg ligelees fik en flaske af mosterens egen rödvin med paa vejen.
Bordeaux
6-7 timer med tog efter Lyon.
I Bordeaux er der rigeligt at se. Faldt i snak med to tosser fra Lille; de blaffer rundt i Frankrig i jagten paa trance- og electrofester. Igor og Radlon kaldes de, selvom det ikke heelt er deres rigtige navne. Vi gik rundt, köbte noget billig rosévin og fik natten til at gaa med at tale med forskellige mennesker. Jeg bröd op, for jeg havde meget for.
Nu har jeg set Tour De France passere. Det er once-in-a-lifetime, for mere gider man ikke. Masser af gratis ting, jatak. Masser af staa op i et par timer uden der egentlig sker noget, nej tak. I solen. og saa fölger 10-20 sekunder hvor de kommer styrtende forbi. Der pakkes sammen, Tom Cruise og Cameron Diaz ryster haender med dagens vinder og folk gaar i seng. I morgen gaar det lös igen. Men nu har jeg set det.
Om aftenen gik jeg tur langs floden. sagde bonsoir til nogle unge mennesker, og de bad mig tage plads. Nu er jeg venner med Nicolas, SImon, Jerome, Jennifer, Quin-Lann (staves???) og hendes söster. De to naeste naetter sov jeg hos dem.
Dagen efter saa jeg ogsaa enkeltstart. Hér fik jeg baade slikposer, en fin kasket og en gratis kop varm kaffe til at starte dagen paa. Ikke vaerst. Herefter gik turen til en af vin-verdens höjborge; Saint-Emilion, opkaldt efter en benediktinermunk som bosatte sig inde i klippen dér i det 7. aarhundrede. Nu har jeg smagt vinen dér, gaet mig en tur, plukket frugter... En dyr dag i paradis.
brugte en dag ved atlanterhavet med mine nye venner. Der er ikke meget svömning, da havets störrelse ikke skjules: badningen bestaar i at orsöge at staa op naar bölgerne kommer farende, og det er skaegt! Har nu badet i Middelhavet, Atlanterhavet og det Indiske Ocean, samt smaahavene omkring de danske öer.
Den sidste dag gik med tidlig afgang og udflugt. Afsked med den sköre kat Bignole, opbevaring af rygsaek og herefter udflugt til Les Eyzies i Dordogne. Dette er Frankrigs fortids-dal: national og internationalt förhistorisk museum, og en hel masse vaskeaegte huler med hulemalerier og spor og saadan. Jeg har nu set Abri Cro-Magnon, hvor den förste Cro-Magnön blev fundet i 1898; de förste spor! Köbte mine franske souvenirs, pastis og terrine du canard. Det er skidt at slaebe dem hjem, men billgere end a importere og ikke egentlig slemt.
Nattog til Geneve, hvor jeg ankommer og afhentes tirsdag morgen 8.39.
Blev vel modtaget. En velkomstkomité bestaaende af tre franske piger i en bil. At höre dem tale sammen er praecis som at höre lydsporet til en fransk tegnefilm: helt overgearede, men flinke nok.
Ankomst i boligen omkring halv ti. Moderen er vaagen endnu, da det er kommet hende for ören at jeg ikke har spist aftensmad. Gaesten bespises paa fransk manér med en fuld menu bestaaende af salat, lille ostebord, herefter en hovedret - hjemmelavet Ratatouille, som fjernede savnet efter den italienske is og vendte min gane mod Frankrig! - abrikoser og hjemmelavet abrikos-is med slag i.
Velkommen til Frankrig, det tör siges.
Lyon i sig selv er ikke min favoritby, selvom der er mange dejlige ting. Fra udsigtspunktet Fourviere kan jeg staa i timevis og kigge, tror jeg. Hele Lyon ligger udredt, og ude til venstre i billdet sidder Alperne paent og lyver om deres störrelse.
Til morgen spiser franskmaendene forfaerdeligt södt. Brioche, en slags södt kagefranskbröd, frugtsaft og lidt yoghurt. Det skal blive godt med et laes havre med maelk paa.
Til frokost og aftensmad har de derimod fat i den lange ende. I Lyon smagte jeg snegle - Escargots - som i sig selv ikke er noget med bliver fantastiske med en god sauce. Terrine du canard. Alt, de laver med and er fantastisk. Og deres oste.
Og kir kan man baade faa med solbaer og med abrikos! Uhört, jeg holdt mig til solbaeraperitif.
Et godt madland. Et daarligt badeland. Paa stranden er der ingen herer, naturligvis, men i alle private svömmehaller i frankerriget er det forbudt at have löse badeshorts paa. Det er sgu det ene land i verden der er bösset nok til at tvinge maendene til at gaa i stramme badebukser. Det er angiveligt af hygiejniske aarsager, men jeg tror man kommer laengere med at laere folk at vaske sig ordentligt.
Iövrigt har jeg nu set offentligt tilgaengelige zoologiske haver i flere lande. Er der noget saadant i Danmark? Det ville vaere en god idé tror jeg.
Köbte en gave til vaertinden, men blev overrasket da jeg ligelees fik en flaske af mosterens egen rödvin med paa vejen.
Bordeaux
6-7 timer med tog efter Lyon.
I Bordeaux er der rigeligt at se. Faldt i snak med to tosser fra Lille; de blaffer rundt i Frankrig i jagten paa trance- og electrofester. Igor og Radlon kaldes de, selvom det ikke heelt er deres rigtige navne. Vi gik rundt, köbte noget billig rosévin og fik natten til at gaa med at tale med forskellige mennesker. Jeg bröd op, for jeg havde meget for.
Nu har jeg set Tour De France passere. Det er once-in-a-lifetime, for mere gider man ikke. Masser af gratis ting, jatak. Masser af staa op i et par timer uden der egentlig sker noget, nej tak. I solen. og saa fölger 10-20 sekunder hvor de kommer styrtende forbi. Der pakkes sammen, Tom Cruise og Cameron Diaz ryster haender med dagens vinder og folk gaar i seng. I morgen gaar det lös igen. Men nu har jeg set det.
Om aftenen gik jeg tur langs floden. sagde bonsoir til nogle unge mennesker, og de bad mig tage plads. Nu er jeg venner med Nicolas, SImon, Jerome, Jennifer, Quin-Lann (staves???) og hendes söster. De to naeste naetter sov jeg hos dem.
Dagen efter saa jeg ogsaa enkeltstart. Hér fik jeg baade slikposer, en fin kasket og en gratis kop varm kaffe til at starte dagen paa. Ikke vaerst. Herefter gik turen til en af vin-verdens höjborge; Saint-Emilion, opkaldt efter en benediktinermunk som bosatte sig inde i klippen dér i det 7. aarhundrede. Nu har jeg smagt vinen dér, gaet mig en tur, plukket frugter... En dyr dag i paradis.
brugte en dag ved atlanterhavet med mine nye venner. Der er ikke meget svömning, da havets störrelse ikke skjules: badningen bestaar i at orsöge at staa op naar bölgerne kommer farende, og det er skaegt! Har nu badet i Middelhavet, Atlanterhavet og det Indiske Ocean, samt smaahavene omkring de danske öer.
Den sidste dag gik med tidlig afgang og udflugt. Afsked med den sköre kat Bignole, opbevaring af rygsaek og herefter udflugt til Les Eyzies i Dordogne. Dette er Frankrigs fortids-dal: national og internationalt förhistorisk museum, og en hel masse vaskeaegte huler med hulemalerier og spor og saadan. Jeg har nu set Abri Cro-Magnon, hvor den förste Cro-Magnön blev fundet i 1898; de förste spor! Köbte mine franske souvenirs, pastis og terrine du canard. Det er skidt at slaebe dem hjem, men billgere end a importere og ikke egentlig slemt.
Nattog til Geneve, hvor jeg ankommer og afhentes tirsdag morgen 8.39.
fredag den 23. juli 2010
Monza 20.07.10
OVERNATNING OG JERNKRONE
Dag og nat i Monza
Dagen gik med at gaa rundt. Kigge lidt i forretninger. Fandt bl.a. CDer med De Andre, en meget kendt italiensk musiker; jeg fik anbefalet.
Proevelyttede, og det virker godt.
Italienske sko ville ogsaa vaere en fin souvenir, men nu faldt det sa heldigt at jeg fandt et paar der kunne er statte mine gamle udtraadte...
Ville sove i parken, Europas stoerste lukkede park, som er virkelig flot og behagelig t gaa i. Mindede mig om Mols. Har i det hele taget en smule hjemve; der er langt til Abildgaarden og Mols og Ebeltoft herfra.
Parken lukkede for natten. Efter at have slaebt min rygsaek gennem Monza by var det lidt aereligt. Saa slaebte jeg den tilbage igen for at sove samme sted som natten foer. Dér var imidlertid italienske Brianer. Jeg gik videre, godt traet efter at have gaaet omkring med og uden rygsaek hele dagen.
Jeg kom forbi en gade opkaldt efter Frans af Assisi og taenkte, at hvia nogen forstaar mig er det ham.
Moedte straks et paar maend i nattemoerket og spurgte dem ad. Der er en penzione oppe ved Corso Milano.
Ikke om jeg gad gaa hele vejen derop for at betale 'à euro for seng, mad og sengetoej naar alt, der mangler er et rimeligt uforstyrret moerkt sted hvor jeg kan ligge i fred. Gik ad den vej, de havde anvist, og saa kort efter et moekrt stykke mellem to vaerkstedshaller i det mindre industriomraade, jeg var paa vej igennem. Hernede var der en sengestoerrelses plads med raekvaerk paa den ene side og hhv. mur; planter og en tydeligvis forlqdt bil (af maerket Fairway) paa de tre andre sider. Hér sov jeg udmaerket, vqskede mig ("baby wipes" sparer vand, pjask og giver god, ren fornemmelse). I bilen fandt jeg de slidte, hvide kanvassko str. '( som nu er mit reservefodtoej efter sandalerne.
corona ferrea
Et doegns ventetid vaerd. Stod klar ved indgqngen klokken 09:00, aabningstid. Jeg var ikke klar over, hvad jeg forventede, men var nok indstillet paa det dyrest mulige. I stedet fik jeg lov at se kronen og kun betal for dét. 3 euro. For 3 euro har jeg staaet hoejst 40 cm fra et saa saerligt stykke europaeisk historie.
Det var ikke bare at gaa ind og se den. Naeste visning var 09:15. De ventede vi paa, os to, der ville se kronen allerede i den aarle morgen.
09:15 kom saa en pige, som uden tvivl har vaeret studerende, og laaste en stor jernlaage op. Vi gik ind i rummet bagved. Godt nok var det under renovation, men stilladserne og stemmerne formaaede ikke at oedelqegge stemningen da pigen gik op paa podiet med de mange dekorqtioner - planter, moenstre - og laaste tre smaa laase op; aabnede den pengeskabsagtige staallaage og trak montren ud.
Charlemagne! Napoleon! Der var den! Undsélig af stoerrelse, men tydeligvis gammel.
For 3 euro europaeisk historie. Vi maatte gerne staa paa trinnene op til, helt taet paa. Der er et jernbaand i midten - angiveligt et af soemmene fra Jesu kors.
Lidt tid gik, 1 eller 2 minutter. Bagefter satte jeg mig paa en kirkebaenk for at taenke. Naesten med det samme fik jeg et lille stik i siden og en antydning af taarer i oejnene. Hjemveen slappede af midt i det store, koelige rum. Kirker og katedraler fordrer en ro som ikke findes ligesaa let udenfor byen. Gjorde mig et paa tanker:
Jeg kan ikke tro, at Gud har brug for et hus. Jeg kan godt tro, at mennesker, vi mennesker har brug for saerlige rum, saerlige bygninger, der er monumentale nok til at huse de vaegtigste foelelser som dyb sorg, tro paa de hoejere, had, kaerlighed...
Ofte er det almindelige rum for almindeligt; banalt eller vulgaert. Det er ikke passende at foele sig helt fortabt eller braendende taknemmelig. Kun katedralerne og det aabne himmelhvaelv kender jeg, som er store nok.
I toget til Lyon
Havde et par gode timer i Milano. Ga tur, tjekke mail. Solenne henter mig paa stationen i Lyon selvom det er et stykke fra hvor hun bor! Saa der er soerget for mig de naeste to dage i hvert fald.
Souvenirs? Frugt, groent, salami napoli og nogle smaa flasker med grappa - italiensk druebraendevin. I Frankrig skal jeg have gjort plads til en flaske pastis eller to.
Kender ingen andre, der begynder at grine naar de svoemmer eller spiser gelato. Nogle ting er jeg bare glad ved. Choko-isen smager praecis som chokolade, og det samme gaelder for hhv pistacie og citron. AAH det er godt.
Avanti a Lyon
Dag og nat i Monza
Dagen gik med at gaa rundt. Kigge lidt i forretninger. Fandt bl.a. CDer med De Andre, en meget kendt italiensk musiker; jeg fik anbefalet.
Proevelyttede, og det virker godt.
Italienske sko ville ogsaa vaere en fin souvenir, men nu faldt det sa heldigt at jeg fandt et paar der kunne er statte mine gamle udtraadte...
Ville sove i parken, Europas stoerste lukkede park, som er virkelig flot og behagelig t gaa i. Mindede mig om Mols. Har i det hele taget en smule hjemve; der er langt til Abildgaarden og Mols og Ebeltoft herfra.
Parken lukkede for natten. Efter at have slaebt min rygsaek gennem Monza by var det lidt aereligt. Saa slaebte jeg den tilbage igen for at sove samme sted som natten foer. Dér var imidlertid italienske Brianer. Jeg gik videre, godt traet efter at have gaaet omkring med og uden rygsaek hele dagen.
Jeg kom forbi en gade opkaldt efter Frans af Assisi og taenkte, at hvia nogen forstaar mig er det ham.
Moedte straks et paar maend i nattemoerket og spurgte dem ad. Der er en penzione oppe ved Corso Milano.
Ikke om jeg gad gaa hele vejen derop for at betale 'à euro for seng, mad og sengetoej naar alt, der mangler er et rimeligt uforstyrret moerkt sted hvor jeg kan ligge i fred. Gik ad den vej, de havde anvist, og saa kort efter et moekrt stykke mellem to vaerkstedshaller i det mindre industriomraade, jeg var paa vej igennem. Hernede var der en sengestoerrelses plads med raekvaerk paa den ene side og hhv. mur; planter og en tydeligvis forlqdt bil (af maerket Fairway) paa de tre andre sider. Hér sov jeg udmaerket, vqskede mig ("baby wipes" sparer vand, pjask og giver god, ren fornemmelse). I bilen fandt jeg de slidte, hvide kanvassko str. '( som nu er mit reservefodtoej efter sandalerne.
corona ferrea
Et doegns ventetid vaerd. Stod klar ved indgqngen klokken 09:00, aabningstid. Jeg var ikke klar over, hvad jeg forventede, men var nok indstillet paa det dyrest mulige. I stedet fik jeg lov at se kronen og kun betal for dét. 3 euro. For 3 euro har jeg staaet hoejst 40 cm fra et saa saerligt stykke europaeisk historie.
Det var ikke bare at gaa ind og se den. Naeste visning var 09:15. De ventede vi paa, os to, der ville se kronen allerede i den aarle morgen.
09:15 kom saa en pige, som uden tvivl har vaeret studerende, og laaste en stor jernlaage op. Vi gik ind i rummet bagved. Godt nok var det under renovation, men stilladserne og stemmerne formaaede ikke at oedelqegge stemningen da pigen gik op paa podiet med de mange dekorqtioner - planter, moenstre - og laaste tre smaa laase op; aabnede den pengeskabsagtige staallaage og trak montren ud.
Charlemagne! Napoleon! Der var den! Undsélig af stoerrelse, men tydeligvis gammel.
For 3 euro europaeisk historie. Vi maatte gerne staa paa trinnene op til, helt taet paa. Der er et jernbaand i midten - angiveligt et af soemmene fra Jesu kors.
Lidt tid gik, 1 eller 2 minutter. Bagefter satte jeg mig paa en kirkebaenk for at taenke. Naesten med det samme fik jeg et lille stik i siden og en antydning af taarer i oejnene. Hjemveen slappede af midt i det store, koelige rum. Kirker og katedraler fordrer en ro som ikke findes ligesaa let udenfor byen. Gjorde mig et paa tanker:
Jeg kan ikke tro, at Gud har brug for et hus. Jeg kan godt tro, at mennesker, vi mennesker har brug for saerlige rum, saerlige bygninger, der er monumentale nok til at huse de vaegtigste foelelser som dyb sorg, tro paa de hoejere, had, kaerlighed...
Ofte er det almindelige rum for almindeligt; banalt eller vulgaert. Det er ikke passende at foele sig helt fortabt eller braendende taknemmelig. Kun katedralerne og det aabne himmelhvaelv kender jeg, som er store nok.
I toget til Lyon
Havde et par gode timer i Milano. Ga tur, tjekke mail. Solenne henter mig paa stationen i Lyon selvom det er et stykke fra hvor hun bor! Saa der er soerget for mig de naeste to dage i hvert fald.
Souvenirs? Frugt, groent, salami napoli og nogle smaa flasker med grappa - italiensk druebraendevin. I Frankrig skal jeg have gjort plads til en flaske pastis eller to.
Kender ingen andre, der begynder at grine naar de svoemmer eller spiser gelato. Nogle ting er jeg bare glad ved. Choko-isen smager praecis som chokolade, og det samme gaelder for hhv pistacie og citron. AAH det er godt.
Avanti a Lyon
tirsdag den 20. juli 2010
MONZA
19.07.10 Piazza Duomo foran kathedralen i Monza
Jeg kom, jeg saa, jeg fandt et lille hjoerne bag et trae. bryder mig altsaa ike saa meget om byer. Hvis ikke man har et sted at gaa ind, eller hvis man oensker at vaere ude, er det galt fat med soevnen. De rer lys og mennesker og privat overalt, og hvor der ikke er disse ting er der moegbeskidt. Men jeg fandt et rimeligt uforstyrret stykke jord i skjul af trae, bro og vaeg. Klatsov mig gennem de foelgende 6 timer og stod stille og roligt op. Ny lur paa en plads, en baenk i byen. Mandag morgen i Monza er som mandag morgen andre steder. Stilladsarbejdere og fejemaskiner larmer, hunde luftes og folk gaar til og fra, langsomt flere og flere.
Jeg spoerger en dame om den kirke, jeg har foran mig, er katedralen. Det er det ikke, den er lidt laengere nede og til hoejre. Hvis man er i tvivl er man ikke i tvivl - jeg fortsaetter ad den morgentomme gaagade indtil der paa min hoejre side skimtes noget mellem bygningerne, Noget stort og ekstraordinaert (drej hér).
Tvivl forsvinder som ydmyg dug for den sol, der oplyser himlen bag det lyse, storslaaede, rigt udsmykkede bygningsvaerk som maa vaere Katedralen i Monza.
Den maa man ikke bare gaa ind i. Jeg bliver noedt til at kunne overskue bygningen foerst. Saetter mig paa et gammelt kristen-monument ("MDLXXV" = 1575) og finder kiggerten frem for langsomt at fordoeje facaden med de mange moenstre, monstre, relieffer, kongefigurer og ansigter.
Indenfor begynder praesten at synge. Laeg maerke til det: folk gaar til og fra. Folk bruger katedralen.
Al den fysiske storhed; marmorminderne om, hvad man skal udrette for Guds skyld.
To piger gaar over piazzaen, i et oejeblik hvor min kiggert er nede og jeg har fundet lidt morgenmad frem. De er ikke grimme overhovedet. Sorte toppe og bukser; en mindre konservativ tilvaerelse. De henter varer, for de haren saekkevogn med. Jeg kigger. En af dem kigger tilbage. Jeg blinker og smiler, skifter mellem kirken og pigerne. Den ene smiler tilbage. Vender hovedet for at se om jeg stadigvaek kigger, puffer de nanden i siden og de kaster begge et blik tilbage. inden, de forsvinder om hjoernet. Flygtige smil minder om en anden verden. jeg sidder og beundrer kirken, men det er The Doors og ikke salmer, der lyder for mit indre oere.
With our fingers we quick minaret
speaking secret alphabets
I light another cigaret
learn to forget
Samtidigt beder den ophoejede kristendom os huske; husk, de andre lidende. Husk Jesus. Husk, du skal doe...
Det ene syn beder mig glemme, og vaere til af al magt, det andet beder mig huske, tjene og straebe hoejere.
Jeg bliver i tvivl om, hvor den sande evighed ligger; i praestens hymner under en gotisk hvaelving, eller i de tilbagevendende, solbeskinnede pigers glade "Ciao!" som ikke efterlader spor af tvivl om, hvilket koen jeg tilhoerer.
Jeg kom, jeg saa, jeg fandt et lille hjoerne bag et trae. bryder mig altsaa ike saa meget om byer. Hvis ikke man har et sted at gaa ind, eller hvis man oensker at vaere ude, er det galt fat med soevnen. De rer lys og mennesker og privat overalt, og hvor der ikke er disse ting er der moegbeskidt. Men jeg fandt et rimeligt uforstyrret stykke jord i skjul af trae, bro og vaeg. Klatsov mig gennem de foelgende 6 timer og stod stille og roligt op. Ny lur paa en plads, en baenk i byen. Mandag morgen i Monza er som mandag morgen andre steder. Stilladsarbejdere og fejemaskiner larmer, hunde luftes og folk gaar til og fra, langsomt flere og flere.
Jeg spoerger en dame om den kirke, jeg har foran mig, er katedralen. Det er det ikke, den er lidt laengere nede og til hoejre. Hvis man er i tvivl er man ikke i tvivl - jeg fortsaetter ad den morgentomme gaagade indtil der paa min hoejre side skimtes noget mellem bygningerne, Noget stort og ekstraordinaert (drej hér).
Tvivl forsvinder som ydmyg dug for den sol, der oplyser himlen bag det lyse, storslaaede, rigt udsmykkede bygningsvaerk som maa vaere Katedralen i Monza.
Den maa man ikke bare gaa ind i. Jeg bliver noedt til at kunne overskue bygningen foerst. Saetter mig paa et gammelt kristen-monument ("MDLXXV" = 1575) og finder kiggerten frem for langsomt at fordoeje facaden med de mange moenstre, monstre, relieffer, kongefigurer og ansigter.
Indenfor begynder praesten at synge. Laeg maerke til det: folk gaar til og fra. Folk bruger katedralen.
Al den fysiske storhed; marmorminderne om, hvad man skal udrette for Guds skyld.
To piger gaar over piazzaen, i et oejeblik hvor min kiggert er nede og jeg har fundet lidt morgenmad frem. De er ikke grimme overhovedet. Sorte toppe og bukser; en mindre konservativ tilvaerelse. De henter varer, for de haren saekkevogn med. Jeg kigger. En af dem kigger tilbage. Jeg blinker og smiler, skifter mellem kirken og pigerne. Den ene smiler tilbage. Vender hovedet for at se om jeg stadigvaek kigger, puffer de nanden i siden og de kaster begge et blik tilbage. inden, de forsvinder om hjoernet. Flygtige smil minder om en anden verden. jeg sidder og beundrer kirken, men det er The Doors og ikke salmer, der lyder for mit indre oere.
With our fingers we quick minaret
speaking secret alphabets
I light another cigaret
learn to forget
Samtidigt beder den ophoejede kristendom os huske; husk, de andre lidende. Husk Jesus. Husk, du skal doe...
Det ene syn beder mig glemme, og vaere til af al magt, det andet beder mig huske, tjene og straebe hoejere.
Jeg bliver i tvivl om, hvor den sande evighed ligger; i praestens hymner under en gotisk hvaelving, eller i de tilbagevendende, solbeskinnede pigers glade "Ciao!" som ikke efterlader spor af tvivl om, hvilket koen jeg tilhoerer.
mandag den 19. juli 2010
Skibsbloggen genoptages...
... Og denne gang er det en sommertur. Rejste med flyvemaskine fra KBH til Nice fredag morgen. En soevnig og varm Middelhavsturistby i hoejsaesonen. Der blev badet i vildskab - to-tre strandbesoeg paa en dag.
Moedte en mand ved navn Denis, han besluttede sig for at vaere min guide. Saa vi saa det ene og det andet og fandt dette og hint og havde interessante samtaler. Han skal have et postkort senere paa aaret.
Ville have overnattet, men tog ikke bussen til det hostel eg sigtede efter, saa kom til at gaa udenom det. Ud paa natten ankom jeg til den naeste by, Ville-Franche-sur-mer, hvor jeg fandt en fortraeffelig baenk i en park. Og saa lige ved siden af toilettet, ligesom derhjemme.
Monaco er en flot lille stad. De har et oceanografisk museum som bestemt er et besoeg vaerd, inklusive akvarium.
I det hele taget har den foerste den af rejsen vaeret en marin studietur; udover Musee Oceanographique i Monaco har jeg brugt en uge paa et motorsejlskib i omraadet omkring "Italiens Florida" - Sanremo. Det var en ubegribelig uge med uhoert mange observationer, godt samvaer og en masse andet. Skriver meget mere om det senere, det er for stort.
Herefter, i gaar, navigations- og handelsmuseum i Genova, samt et af verdens stoerste akvarier, i samme by.
Ville ogsaa have shoppet efter vaaddragter, men det maa blive andetsteds, der var rastloeshed, og turen gik ind i landet til Milano og videre til den mindre by Monza, et kvarters togtur fra Milano. Her skal jeg ind at se Corona Ferrea i katedralen i Monza. Corona Ferrea, eller Den Lombardiske Jernkrone, er den selvsamme som Napoleon brugte, da han kronede sig selv til konge eller kejser over Italien.
Der er meget at skrive fordi jeg ikke har kunnet skrive foer. Der er et stykke mellem internetbesoegene. Men nu er vi igang!
Ship Ohoej.
kh Mikkel
P.S.: Man skal ikke save den gren over, man sidder paa. Dette involverer ogsaa at goere sig bevidst om, hvilken gren det egentlig er, man sidder paa!
Moedte en mand ved navn Denis, han besluttede sig for at vaere min guide. Saa vi saa det ene og det andet og fandt dette og hint og havde interessante samtaler. Han skal have et postkort senere paa aaret.
Ville have overnattet, men tog ikke bussen til det hostel eg sigtede efter, saa kom til at gaa udenom det. Ud paa natten ankom jeg til den naeste by, Ville-Franche-sur-mer, hvor jeg fandt en fortraeffelig baenk i en park. Og saa lige ved siden af toilettet, ligesom derhjemme.
Monaco er en flot lille stad. De har et oceanografisk museum som bestemt er et besoeg vaerd, inklusive akvarium.
I det hele taget har den foerste den af rejsen vaeret en marin studietur; udover Musee Oceanographique i Monaco har jeg brugt en uge paa et motorsejlskib i omraadet omkring "Italiens Florida" - Sanremo. Det var en ubegribelig uge med uhoert mange observationer, godt samvaer og en masse andet. Skriver meget mere om det senere, det er for stort.
Herefter, i gaar, navigations- og handelsmuseum i Genova, samt et af verdens stoerste akvarier, i samme by.
Ville ogsaa have shoppet efter vaaddragter, men det maa blive andetsteds, der var rastloeshed, og turen gik ind i landet til Milano og videre til den mindre by Monza, et kvarters togtur fra Milano. Her skal jeg ind at se Corona Ferrea i katedralen i Monza. Corona Ferrea, eller Den Lombardiske Jernkrone, er den selvsamme som Napoleon brugte, da han kronede sig selv til konge eller kejser over Italien.
Der er meget at skrive fordi jeg ikke har kunnet skrive foer. Der er et stykke mellem internetbesoegene. Men nu er vi igang!
Ship Ohoej.
kh Mikkel
P.S.: Man skal ikke save den gren over, man sidder paa. Dette involverer ogsaa at goere sig bevidst om, hvilken gren det egentlig er, man sidder paa!
tirsdag den 12. januar 2010
Et par lærerige sidste dage. Mange tanker at tænke, mange oplevelser at fordøje. Klokken er ti minutter over midnat, zonetid (-8). Jeg har netop afsluttet min sidste vagt på denne udmønstring.
Min rygsæk er næsten helt pakket, og i morgen er der voldsrengøring. Torsdag gør vi lidt mere rent, og så bliver vi sendt hjem. I morgen er der også training day, det bliver sjovt lige at få et sidste stort input. Vi skal lære at starte nødgeneratoren, samt lære om chemical suits og røgdykkerudstyr, farligt gods og førstehjælp - hjertestartere, Emergency Breathing Devices m.m.
Så er det mere eller mindre sket for denne gang. Punktum.
Min rygsæk er næsten helt pakket, og i morgen er der voldsrengøring. Torsdag gør vi lidt mere rent, og så bliver vi sendt hjem. I morgen er der også training day, det bliver sjovt lige at få et sidste stort input. Vi skal lære at starte nødgeneratoren, samt lære om chemical suits og røgdykkerudstyr, farligt gods og førstehjælp - hjertestartere, Emergency Breathing Devices m.m.
Så er det mere eller mindre sket for denne gang. Punktum.
mandag den 11. januar 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)